Slædehunden nedstammer direkte fra ulven.
Hundene er ikke vilde, men ej heller tamme, som vore stuerene hunde hjemme. De taler meget tydeligt det "vilde sprog" til hinanden, hvilket vil sige at man underkaster sig de stærkeste eller får tæv..
- og når slædehunde slås... hmm.. så er det heller ikke som Fido derhjemme !!
Er det alvor, bliver de ved til den ene ikke overlever.

Det ser voldsomt ud og er bestemt heller ikke rart at se på, men det er en naturlig del af hundenes liv. Som slædekusk kan man bruge det til at opdrage på sine hunde. Hvis en hund er for fræk, bliver den sat sammen med en stærkere hund, der nok skal sætte den på plads.

Overalt i Grønland, hvor man holder slædehunde, kan man høre dem hyle og glamme. Hver onsdag, når beredskabsalarmen hyler, kan man høre samtlige hunde hyle med. Det er en skøn oplevelse.

I Ilulissat mener man at der er ca. 5.000 hunde.

 Man holder slædehunde på to forskellige måder... enten som hobby eller som arbejdshunde - eller fiskerhunde som de også kaldes.
Fiskerhundene bliver også brugt om sommeren. Her løber hundene på land og trækker båden.

For at bevare slædehunden som en ren race, er der forbud mod at indføre andre hunderacer til Grønland, hvor man holder slædehunde.

De står ude døgnet rundt alle 365 dage om året og hvis nogen syntes det er synd, skal de vide at de slet ikke kan li' at komme indenfor... det er alt for varmt og de bliver oversensitive og irritable.

De elsker at løbe, og er meget sejlivet - 50 km. er ingen sag for en slædehund at løbe på 4-5 timer - og det være sig med fuld oppakning , op og ned i fjeldene.
I byen har hundeslæden altid forkørselsret !
De lever til de ikke længere kan løbe med en slæde....