Tilbage til dagbog Grønland | |
Til oplevelser Grønland |
*Man
kan ikke blive træt af en smuk solnedgang*
Endnu en meget stille
og rolig uge.. stadig lidt påvirket af forkølelsen. Men den er dog
tilstrækkeligt overstået, til at jeg kan begynde at løbe.
Til juli er der et
løb, Cecilie-løbet, fra bygden Rodebay her til Ilulissat, 22,5 km., som jeg vil prøve at se om
jeg kan træne mig op til.... det skulle vel ikke være helt umuligt!
Lige for tiden kan man
desværre ikke rigtig hverken gå eller løbe i fjeldene, for man kan ikke
længere gå ovenpå sneen, hvilket vil sige at man pludselig står i vand til
anklerne og sne til navlen - og jeg bliver lige forskrækket hver gang - men det
er sjovt.
Jeg fik testet mine vandresko forleden... de er vandtætte!!
Jeg var et smut på besøg hos Claes's far Thorvald... Vi hyggede et par timer med kringle og en kop te. Thorvald er lige fyldt 70 år, men er stadig yderst aktiv som ejer af båden Esle, der sejler rundt med turister.
Jeg lovede at komme ned og hjælpe lidt med at male båden.
Ugens helt store og
meget anderledes oplevelse var, at løbe ind i 'Hundeskyderen'
Hjemme er lille Fido jo noget vi holder fast i, til han nærmest ikke kan
indtage føde længere (groft sagt), men heroppe har de en funktion og kan de
ikke udføre deres opgave... tjah... så kommer hundeskyderen.
At se en hund blive skudt, i vejkanten med et gevær, er vel ikke så hård kost
for en jæger... men nu er jeg jo ikke jæger!
Nej, det var faktisk ikke så slemt, som man kunne have fantaseret sig sig til...
men en anderledes oplevelse var det bestemt og ikke noget jeg lige havde taget
med i beregningerne af ting jeg skulle se i Grønland ....
Hvor ét liv forgår
brat, kommer et andet næsten lige så hurtigt til...
Pjevs var højgravid da jeg tog billedet, så højgravid at hun fødte om natten.
Hun har
fået 4 små fine hvalpe, 3 hanner og én hun....
Den næste i rækken
af gravide tæver er Naja, der kan nedkomme til hver en tid.
- og så er der heller ikke flere gravide tæver, i denne omgang....ikke hos
Finn i hvert fald.
Og Mikisoq's hvalp er nu blevet navngivet til Miki... og han bliver frækkere dag for dag. Han knurrer "faretruende" når man nærmer sig.. og er ikke bleg for lige at ruske lidt i tommelfingeren eller bukserne!
Men selvom man er en
sej lille hvalp, er man ikke sikker på overlevelse. Hvis man er for fræk
og kommer lidt for tæt på nogle af de voksne....
...kan man ende som denne rest af en hvalp, jeg fandt i sneen!
....og endnu en
fantastisk solnedgang har overgået mig... jeg flipper stadig over det.
Solen går nu ned i nord kl. 24 og står op lidt længere mod nord kl. 01.... he
he
...se lige disse billeder... kan du forstå jeg flipper lidt?