Tilbage til dagbog Grønland
Til oplevelser Grønland

 


*Man kan ikke blive træt af en smuk solnedgang*


Endnu en meget stille og rolig uge.. stadig lidt påvirket af forkølelsen. Men den er dog tilstrækkeligt overstået, til at jeg kan begynde at løbe.
Til juli er der et løb, Cecilie-løbet, fra bygden Rodebay her til Ilulissat, 22,5 km., som jeg vil prøve at se om jeg kan træne mig op til.... det skulle vel ikke være helt umuligt!

Lige for tiden kan man desværre ikke rigtig hverken gå eller løbe i fjeldene, for man kan ikke længere gå ovenpå sneen, hvilket vil sige at man pludselig står i vand til anklerne og sne til navlen - og jeg bliver lige forskrækket hver gang - men det er sjovt. 
Jeg fik testet mine vandresko forleden... de er vandtætte!!

Jeg var et smut på besøg hos Claes's far Thorvald... Vi hyggede et par timer med kringle og en kop te. Thorvald er lige fyldt 70 år, men er stadig yderst aktiv som ejer af båden Esle, der sejler rundt med turister.


Jeg lovede at komme ned og hjælpe lidt med at male båden.

Ugens helt store og meget anderledes oplevelse var, at løbe ind i 'Hundeskyderen' 
Hjemme er lille Fido jo noget vi holder fast i, til han nærmest ikke kan indtage føde længere (groft sagt), men heroppe har de en funktion og kan de ikke udføre deres opgave... tjah... så kommer hundeskyderen.
At se en hund blive skudt, i vejkanten med et gevær, er vel ikke så hård kost for en jæger... men nu er jeg jo ikke jæger!
Nej, det var faktisk ikke så slemt, som man kunne have fantaseret sig sig til... men en anderledes oplevelse var det bestemt og ikke noget jeg lige havde taget med i beregningerne af ting jeg skulle se i Grønland ....

Hvor ét liv forgår brat, kommer et andet næsten lige så hurtigt til...
Pjevs var højgravid da jeg tog billedet, så højgravid at hun fødte om natten. 
Hun har fået 4 små fine hvalpe, 3 hanner og én hun....

Den næste i rækken af gravide tæver er Naja, der kan nedkomme til hver en tid.
- og så er der heller ikke flere gravide tæver, i denne omgang....ikke hos Finn i hvert fald.

Og Mikisoq's hvalp er nu blevet navngivet til Miki... og han bliver frækkere dag for dag. Han knurrer "faretruende" når man nærmer sig.. og er ikke bleg for lige at ruske lidt i tommelfingeren eller bukserne!


Travlt optaget!



Det er vist også helt ok, bare at hænge lidt på arm...

Men selvom man er en sej lille hvalp, er man ikke sikker på overlevelse. Hvis man er for fræk og  kommer lidt for tæt på nogle af de voksne....

...kan man ende som denne rest af en hvalp, jeg fandt i sneen! 

 

....og endnu en fantastisk solnedgang har overgået mig... jeg flipper stadig over det.
Solen går nu ned i nord kl. 24 og står op lidt længere mod nord kl. 01.... he he

...se lige disse billeder... kan du forstå jeg flipper lidt?