TILBAGE TIL OPLEVELSER SYDAFRIKA

På Enkosini's nabogrund ligger en skole.
Vi kører en halv times tid og midt ude mellem marker og småbush, ligger skolen for de lokale børn.
Vi har ikke tilladelse til at besøge skolen, må end ikke køre ind på naboens grund  - men det er Mitch ligeglad med.

Naboen får tilskud fra staten, for at have skolen på sin grund og de har også hyret en skolelære til at komme og undervise børnene. Men der er ingen der kontrollere om hun nu også kommer. Og der gør hun så ikke.
Hun viser sig måske en par gange om måneden hvis de er heldige.

Mange af børnene går på deres bare fødder op til 10 kilometer om dagen i håbet om at blive undervist. Men ofte må de stille sig tilfreds med hvad de ældre børn kan lære fra sig som så ikke lærer så meget mere.
Mitch og Kelcey lavede en vandhane til dem og satte kaffe og the til dem, men naboen kom til at ødelægge vandhanen og læreren stjal theen, så det var en kort glæde.
Nu må de nøjes med at få besøg af Mitch og os frivillige en gang hver anden uge.

Mitch sender en lille fyr afsted for at sprede rygtet om vores komme og inden længe kommer der flere og flere til.

Blandt alle børnene kommer sædvanligvis også en bedstemor, der altid dukker op og tager godt for sig i slikposen.
Det er ok. Hun er meget gammel og bedstemor for en lang række børn. En sød lille dame.

Vi spille fodbold med dem og deler slik ud og de fornøjer sig over at se sig selv på billeder fra et tidligere besøg. De skal ind og hænge i klasseværelset....og så må vi håbe de får lov at blive hængende.

Efter frokost leger vi lidt mere. Jeg maler en dreng til tiger i ansigtet og igen spredes rygtet og endnu en dreng bliver forvandlet....

		Mpo er noget for sig selv. Vi kan ikke kommunikere, men det er ingen hindring for at kunne få sin vilje. Jeg skal males og hun skal have mine solbriller på. Sådan er det bare med Mpo. Hun er lige præcis et barn man ville ønske havde flere muligheder - ikke at man ikke ønsker det for dem alle - men hun er selvbevidst, selvsikker og kreativ....og hvis man bare lige kunne skubbe hende lidt på vej, så......

Solbrillerne var i høj kurs!       ....klappelege og cykelfremvisning fra det eneste barn med en cykel...

Børnene er tillidsfulde og taknemmelige. Der er ikke nogen der slås over at andre har fået noget de ikke har fået, de venter blot på at de kan få lov at lege med det senere.....
Det var en fornøjelse at møde dem på deres hjemmebane.