TILBAGE TIL DAGBOG SYDAFRIKA

*Det er ubeskriveligt, når en drøm går i opfyldelse*

- og det var netop hvad det var, da jeg pludselig befandt mig blandt ca. 200 vilde delfiner. En barndomsdrøm. Smilet hang på ansigtet, allerede inden jeg ramte vandet. Jeg tænkte hverken på hvor dybt der var eller på at den hvide haj spiser delfiner......

Jeg kan kun komme på ét ord der beskriver den følelse de gav mig : 

taknemmelighed

Jeg var taknemmelig over at de lod mig træde ind i deres verden, over at de gad bruge tid med os....undermålere.

Sigtbarheden var ikke den bedste, men jeg fik dog alligevel et par glimt ind imellem, når de kom susende forbi i en meters afstand.

Og kan man ikke se dem, kan man mærke deres klik-lyde i kroppen, når de scanner én, for at se hvad man er for en snegl....eller høre dem tale sammen, på det velkendte delfinsprog.

Men der er en lille hage ved det....man bliver afhængig !

Så har jeg prøvet det med.
Jeg fik min debut som linefisker...... i et akvarium
 

	O.R.C.A's lille undervisningscenter har et stort akvarium og en lille falsk lagune, så børnene kan se og føle, når de kommer på besøg hver tirsdag..
De bliver udstyret med et id-mærke...	Nogle af fiskene var blevet for store og skulle nu genudsættes. For at stresse dem mindst muligt, fanger vi dem med snøre.	..og sat fri.

Oplysningerne bliver sendt til biologerne, der holder øje med fiskenes færden.

Gareth kunne lige nå at tage os på en tur rundt på Robberg øen inden han skal begynde at arbejde på både, rundt om i verden. Robberg er en halvø, der i dag er fredet naturreservat. Gareth har arbejdet for reservatet og vidste derfor alt om øens historie, dens beboere og planter.
Navnet Robberg, stammer fra det hollandske ord, rob der betyder sæl.
På den ene side af Robberg, lever ca. 500 sæler. 
Cape fur seal, hedder de, men i virkeligheden er de søløver.

På den anden af øen, er der sjældent sæler at se, for her er der dybt nok for den hvide haj og dræberhvalen til at kunne snappe dem.

Claytons's kæreste Lauren, var på vej til Cape Town så jeg fik, meget belejligt, et lift.

Det tager ca. 5 timer at kører fra Plettenberg til Cape Town. Vi ankom om aftenen i blæsevejr.... og måtte indlogerer os hurtigt. Så vi endte i et vandrehjem med en underlig mand !
Så dagen efter rykkede jeg til Ashanti, som Vicky havde anbefalet.

Jeg brugte weekenden på at kigge mig omkring i byen og prøve at finde rundt.
Overalt bliver der lavet små forretninger. Der går mennesker rundt og sælger små dingenoter de selv har lavet, sekundlim, chips...alt hvad man kan forestille sig at kunne lave en forretning på.
Hele strøget er små gade forretninger eller gadesælgere, der sælger alt fra kunst til sekundlim, dansere, sangere eller fjollede påfund...og tiggere.

Politi og vagter går på hvert gadehjørne, men alligevel skal man være opmærksom på hvor man har sine værdiggenstande. 
På netop min første tur i byen, så jeg en tyv, med vagter efter sig.....og de kan dælme løbe hurtigt...tyvene.

Jeg travede en tur op på Lionshead (løvehoved)

Det er en hyggelig lille tur med en smuk udsigt over hele Cape Town.

I baren, arbejder Maurice fra Congo. Vi kom hurtigt i snak sammen.
Til trods for at han har boet i CaprTown i 5 år, havde han endnu ikke været oppe på toppen af Table mountain. Jeg var glad, for det er ikke så smart at kravle derop alene, så da han tilbød at tage med, slog jeg til.

Af én eller anden grund....skinnede solen hver gang det Maurice's tur til at få taget et billede...

Meningen var, at vi ville gå op til toppen og tage kablevognen ned igen. Men da vi var ½ time fra toppen, mødte vi personalet der var på vej ned.... det blæste for meget, så kabelvognen var lukket.
Vi bestemte os for at gå derop alligevel, nu var vi jo så tæt på.

Jo tættere vi kom å toppen, des tykkere blev skyerne og vi var nær farer vild deroppe da vi skulle ned igen!!

Ned gik forholdsvis hurtigt, for Maurice frøs og blev ved at gå efter solen længere nede....problemet var bare at solen var ved at gå ned, så end ikke da vi stod ved foden igen, var der sol...

Resultatet var, at ingen af os kunne gå ordentligt i 3 dage efter på grund af ømme lårmuskler!!

Drøm nr. 2

Den store hvide haj

I dag er det forbudt at dykke frit med dem, så jeg røg i et bur.
Vandet er 12 grader og efter kort tid, er jeg ikke helt sikker på om jeg har fingrer og om jeg stadig har kameraret i hånden.....men jeg klamrer mig alligevel til bunden af buret og stikker armen ud i håbet om at få bare ét godt billede....

Det er et fantastisk dyr.
Smukt og graciøst kommer den glidende forbi, fuldstændig ligeglad med buret og os indeni...... det er lokkemaden der er interessant for den.
Mange har spurgt mig om jeg ikke var bange og det kan jeg oprigtigt sige at jeg ikke var. Jeg var jo i sikkerhed derinde i buret....

Til trods for at jeg havde slugt ikke mindre end 4 søsyge tabletter, blev jeg søsyg og måtte desværre op af buret. Havde jeg ikke gjort det, ville jeg have være lige ud for gabet på dette billede.... det ville have været cool!!

På vej tilbage smuttede vi forbi sælkolonien.