Her er mine engle for natten til lørdag d. 05. februar 2005 :

 

Liana :  - fordi du travede København rundt med mig den halve nat for at finde min taske...

Pernille :  - fordi du satte alle mine ting på plads den næste morgen og for de ture du gik og ledte....

Bjarne :  - fordi du så pænt tog toget til Roskilde og lod mig beholde bilen hele weekenden ....

Johnny : fordi du endnu engang hjalp mig  med flytningen af de sidste ting og tog toget hjem igen....

Richard (min bror) og 'Ped' : - for hjælpen med at slæbe min ting op på loftet - i en halvbrandert  ;o)

Mor :  - fordi du mærkede min smerte ....

 - Og ikke mindst til Jørgen Riis Andersen :  - der fandt min taske og ringede til mig med det samme....

 

tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak tak  !!!

 

Og her er så hvorfor :

Fredag aften blev jeg lidt forsinket med flytningen af de sidste ting, fra mit opbevaringsrum i Albertslund.
Kl. 23:30 flyttede jeg, med hjælp fra Liana, nogle af mine ting ind til Pernille, i hendes kælderlejlighed. ..og ja..man skal altid huske at låse bilen, hver gang man vender ryggen til, for selvom vi rendte frem og tilbage, og der højst gik få sekunder før vi var ved bilen igen - var det altså nok tid, for en tyv til at åbne døren og ta' min taske.....

Jeg ved jo godt at man skal passe godt på sine ting når man tager ud at rejse, så jeg havde netop kopieret samtlige papirer og kort så jeg har ekstra beviser på hvem jeg er....hvilket derfor betød at i min taske lå:

....mit pas med visum til Sydafrika og ligeså Lisbeths (min rejsefælle) min pung med kørekort, internationalt kørekort, Visakort, Mastercard, rejseforsikringskort, vaccinationsattest, og begge flybilletter til Sydafrika.

Værsågod at starte forfra, Jeanne - 7 dage før afrejse!! - vel at mærke med en virus der havde efterladt mig med feber og ondt i halsen!

- men det blev altså heldigvis kun nødvendigt at forny kreditkort og flytte resten af mine ting..og så kunne jeg lægge mig syg i fred... takket være

Jørgen Riis Andersen