TILBAGE TIL START

TILBAGE TIL OPLEVELSE I GRØNLAND 



*Af og til er det modsatte køn lidt for modsat*

På date i Grønland...

Mandag d. 25 august 2003 sad jeg i flyet på vej til Grønland for anden gang.
Sidst var det i forbindelse med arbejde.... det var det ikke på denne tur!!

Forinden for denne dag, havde jeg over nettet chattet med en venlig mand i 2½ måned...og i den tid gik flirten højt og nysgerrigheden fulgte med.
Hans kælenavn blev Mr. Handsome, så lad os bare kalde ham det.
En dag tog han fusen på mig.. sendte mig en buket blomster og kort efter en fly-billet til Sisimiut !!!

Så nu sad jeg altså i flyet, på vej til at møde en mand jeg aldrig før havde set i øjnene...



Flyet landede på den lille miniature landingsbane, dørene gik op og  den friske grønlandske luft blandet med fly-fuel ramte mine sanser - noget jeg normalt ynder at nyde, men denne gang kunne jeg li'ssom ikke rigtig holde fokus på duften
En masse forvirrede fornemmelser fór igennem mig, da jeg steg ud af flyet.
Jeg følte mig meget overvåget, men havde ikke overblikket til at finde ud af hvorfra. Mit flakkende blik faldt på alt og ingenting - indtil han vinkede til mig.

Uuuuuhh......  Hva' nu???  Hvad gør han??  Hvad gør jeg??

Selvom det næsten føltes som gensynsglæde ....kastede jeg mig nærmest om halsen på ham ..primært for at undgå for meget øjenkontakt.
Men så fornemmede jeg, at der var flere i rummet der kendte ham.
Var ikke lige i humør til de spørgende øjne.... hvem er hun ????

Lad os komme væk herfra !!!


 



 Efter en kort lur til at ta' jetlag'et, hoppede jeg i køkkenet og lavede Thai-mad til min grønlandske ven!!


 - og til de nysgerrige danskere.. ja , Mr. Handsome er grønlænder!

klik på billedet for forstørrelse

Dagen efter stod solen meget højt på himlen og
Mr. Handsome var på stikkerne for at slæbe mig op på toppen af "Kællingehætten". Denne "kælling" er et fjeld på 750 m .
Der skal nu ikke så meget slæberi til, jeg kravler gerne med, også selvom jeg aldrig før har prøvet den slags.

Det var skøøønt!! - og absolut den bedste dag af min tre-dages grønlands-date.
Det var d. 26. august og graderne stod på +21.....
Hvem sagde der er koldt i Grønland???

Vi travede helt i vores eget tempo..skulle jo ikke nå noget eller præstere noget, - vi skulle bare lære hinanden lidt at kende.

Så vi talte om vind og vejr, alt imens jeg sprang rundt og tog billeder af denne storslåede natur. 
"se Jeanne....her er også en svamp!!" - citat Mr. Handsome

På vej op, plukkede (og spiste) vi vilde blåbær og sortebær ...yum yum!!  
De blev dagen efter, til en selvopfundet tærte. :o)  
- men den smagte dejligt !!



- og det er så derop på toppen jeg skal.
Det er svært at ta' et billede der virkelig viser hvor højt der er, men jeg synes disse to billeder illustrerer det meget godt.

 


klik på billederne for forstørrelse
   

           

 
Der er uuuh....700 meter ned!! 
Kan godt li' dét dér med at det kilder lidt i maven........       

Ok... jeg var ikke så kæk da jeg skulle ned igen. Op var ikke det store problem, det var faktisk morsomt at "gå op ad væggen" som en anden spiderwoman, men ned -  var en helt anden sag!!... så jeg endte med at glide ned på ryggen.
Det er jeg altså ikke så stolt af.... men det kan  vel læres en dag!!                       


Jeg begynder nu at forstå alle de skøre mennesker, der klatrer rundt på diverse bjerge og klipper. Det er en speciel oplevelse, at sidde dér med et ben på hver sin side af fjeldet, og vide at der er 750 meter ned til hver side. Gad vide hvordan det så må føles hvis der er 4000 meter ned..??!!

Ta-daaah !!!

 


klik på billederne for forstørrelse

-  vi kom helskindet ned igen... næsten.
Var lidt af en pyldret sag de sidste par timer af turen, vablerne gjorde ondt og det gjorde også sit til piveriet, at jeg i lånte støvler, var vrikket om på foden i begyndelsen af turen...
Og jeg var så øm i musklerne, at jeg gik som en gås i en uge efter.....
Mr. Handsom tilbød en taxa gennem byen - IKkE TaLE Om!!!
Kan jeg komme op, kan jeg vel også komme ned og hjem!

   -  og det var bestemt alle vablerne  værd!!!

  klik på billederne for forstørrelse

Skønt billede!
T aget af Mr. Handsome's ven.

Hundene venter på sne og vinter...  

 
- og det gør slæderne også!!

Heldigvis for mine ømme muskler, bød trediedagen på en sejltur med Mr. Handsome's (nok lidt nysgerrige) boss.
Så det blev til frokost i fjorden... med tidevand og strømhvirvler og stilhed.....grønlands dejlige stilhed.

  klik på billederne for forstørrelse                     

Man kan næsten fornemme stilheden......   


Vores sidste aften sammen gik, af én eller anden grund,  ikke helt som planlagt....så man kan ikke kalde vores date en succes, men så var det da prøvet.

Dagen efter skulle jeg med flyveren kl 9....

 

          -  og det var så historien om den flygtige grønlænder og polarbrudefærden der ikke gik helt som håbet!