saqqaq

"Her kan man ikke undgå at få ro i sjælen"

Saqqaq må være en fryd for alle former for kunstnere, at komme til - ja og mange andre også selvfølgelig. Her er ro og fred og smukke omgivelser. Bygden er ren og pæn... selv hundene er rene !!! - og der hersker en venlig stemning overalt hvor man befinder sig.

'Teenage-banden' kom altid én venligt i møde.

Malere, forfattere... ta' hertil, man kan ikke blive andet end inspireret - og er man friluftsmenneske, så er det også lige stedet.

Den lille bygd er befolket med bare 190 mennesker der hovedsagligt ernærer sig ved fangst og fiskeri. Her findes ikke turister i flæng eller store cruise-skibe der lægger til med hundredevis af turister... toiletterne har endnu ikke 'træk og slip' og vand hentes ved isskosserne på strandende.

Byens charme kommer én i møde fra det øjeblik man sætter fod på bådbroen.

Vi ankom med bygde båden Aviaq ittuk ... der efterhånden er blevet døbt "Ajopoq ittuk" fordi den to gange denne sommer har haft motorproblemer. (Ajopoq = itu)

6 timer i 'tøf tøf' tempo...

Hannibals hus og have

I Saaqaq boede en mand ved navn Hannibal Fencker. Han er mest kendt for sine drivhuse, hvor han kunne få de mest fantastiske planter til at vokse helt deroppe i verdens nordligst beliggende drivhuse.... I 1973 fik han 'Det kongelige Haveselskabs' sølvmedalje, for ypperligt havebrug.
Desuden har han spillet med i jørgen Roos´s film 'Grønland' og været assistent for Jette Bang på hendes film 'Inuit'.
I dag er hans hus købt af et dansk par og lejes ud til turister. Det er byens største hus.

- og det var her jeg boede sammen med min kollega Steffen, rejseleder, og hans gruppe i 4 dage.

Huset indbyder til afslapning, læsning, bagning... alt der minder lidt om sommerhus, så jeg blev hjemme en dag og bagte brød til jeg ikke orkede mere.

Ser man til den ene side, vil man kunne se Diskoøen "lige derovre" og vender man sig rundt mødes man af det fantastiske Nuussuaq fjeld med gletcheren, der kan ses fra byen.

Helt klart et håndtryksøjeblik!

Smeltevandet fra gletcheren indbyder til leg så mens gæsterne slog mave ovenpå frokosten, stak vi af fra myggene -

- og hoppede vi rundt fra sten til sten og håbede ikke at falde i...

Spiller lige lidt smart!

- åh åh...!!

...dét lykkedes bedst for den ene af os !

hjælp?!!!

Men støvlerne holder heldigvis vand..for dét her vand, er bestemt ikke det lune af slagsen!

På vej hjem, mødte vi denne familie der grillede ved stranden og hvis ikke vi havde været så mange, er jeg sikker på vi var blevet budt på en bid sæl.