hundeslaede

*Hundeprutter får en helt anden betydning når der løber 11 hunde foran......*

"Ijo ijo" (ív ív) - siger han med så lav stemmeføring, at jeg næsten ikke kan høre det, til trods for at jeg sidder lige bagved, men alle 11 hunde holder øjeblikkeligt til venstre... jeg er imponeret !
- ikke mindre imponeret bliver jeg når alle hundene ryger i totterne på hinanden og han bliver nødt til at blande sig.... jeg siger det bare.. jeg gør det ikke!
Det er ikke rart at se på og man kan ikke lade være med at mene at det en gang imellem er lidt unødvendigt at sparke til dem, men på den anden side... "ellers æder de jo hinanden" og ærligt.. det er ikke hunde-slagsmål som derhjemme.
Jeg ved ikke hvordan andre opdrager sine hunde, men Finn er sød ved sine og den lange pisk kommer meget sjældent frem....lige bortset fra når de slås.

Det ser alvorligt ud, men.. det er det ikke.
Iluatsitsi.. betyder 'den heldige' - han var eneste overlevende af et kuld på 6.

Så snart de kan lugte os begynder 'koncerten', oppe på højen hvor de står bundet. Larmen er overdøvende, deres glæde er uden tvivl stor og man ser tydeligt hvem der er deres leder, nemlig Finn.
Vi hilser på alle hundene og der bliver igen ro... sådan da.

Snart ved de om de skal fodres eller skal på tur..og alle som én håber de, at de skal med... der er ingen tvivl om at de kan li' at løbe.
Slæden pakkes med tørfisk, kaffe og lidt frokost.
Hundene kommer i selerne, snorene rettes til og de venter tålmodigt til de får besked på at løbe.. hvis ikke de da har fået hidset hinanden op til et slagsmål inden da.
- og med 11 hunde og dertilhørende 11 snore, er er noget at holde styr på!

*skal vi mon med ??*
Naja, Nivi og no name..

Slæden pakkes med tørfisk

Sele på

Styr på snorene Pinocchio?

Tålmodig venten

- og så.. afsted !!

Vinden bider i ansigtet og jeg kan næsten ikke holde varmen... Finn vender sig ofte om og spørger om jeg fryser.." Njaah, ikke rigtig" lyver jeg... for jeg vil ikke vende om..- og da slet ikke fordi jeg er en "pipfugl". Jeg vil være sej....men jeg er ikke grønlænder og i -12 og modvind er det godt nok koldt på min lille næse, der er det eneste der stikker frem i lyset.
Men her er fidusen.. man hopper bare af slæden i ny og næ og løber sig varm..så jeg øver mig i at hoppe af i farten. Det er super træning at løbe op ad fjeldene i sne.
Nu kan jeg godt forstå, at Finn kan løbe en maraton.

Første gang vi vipper ud over en kant og det går i fuld fart ned at bakke, kilder det voldsomt i maven - rutsjebanen i Tivoli kan godt gå hjem at lægge sig - og jeg må koncentrere mig for ikke at hvine....(- men husker på at være sej! )
Alle hundene er nu beordret bagved slæden, for at hjælpe med at holde igen hvis det går for stærkt.
Wow.... det er sjovt!!

Efter et par timers kørsel er vi landet i familiens lille sommer residens... en lille hyggeligt indrettet hytte, med en fantastisk udsigt ud over bugten, som lige nu er dækket af sne og is, men om en måned er det hel erstattet af vand og grønne enge.

Der er ikke meget tid til at slappe af, for inden længe bliver hundene utålmodige og begynder at provokere hinanden.... de får deres tørfisk og en lille slapper i solen.. og så går det hjemad igen..

På en god dag møder man mange slæder.

Hjemme venter hvalpene og de der havde fået for mange skræmmer i slagsmål - og så er der uddeling af dagens fisk..

- og naboens hvalpe ser misundeligt til

Efter sådan en dag udenfor i det fri sover man rigtig godt om natten

- og det gør hundene vist også.