TILBAGE TIL START

 

"Den skønneste drøm, bliver drømt med åbne øjne"

 

*Drømmene......nogle er fjollede, nogle uopnåelige, nogle ikke på denne tur, eller i dette liv.....måske ??!!*

Drømmene for denne side er at få den til at virke som en aktiv side... jeg vil gerne have aktiv deltagelse fra andre i min rejse - også gerne fra skolebørn - måske kan jeg hjælpe med oplysninger "live".

Jeg ved at mange gerne vil hjælpe hvis de har mulighed for det og dét er netop én af de ting jeg vil benytte mig af.
Hvad kan jeg gøre til gengæld for, at du henviser mig til ham du kender, der er bekendt i områderne i Ecuador's regnskov og derfor gerne vil vise mig rundt ??
Er der et familiemedlem i Thailand der trænger til at få blomster leveret til døren? - ville de måske byde mig indenfor og tilbyde mig en overnatning?
Kan du bruge én god historie? - så send mig ned til de hvide hajer og lad mig fortælle dig om det bagefter...
Send mig ud på næsten hvad som helst.....nu jeg er derude....

Jeg er en hund efter oplevelser... og jeg ved, at jeg er mere modig end jeg føler mig herhjemme i dejlige trygge Danmark.

Her er mine helt personlige drømme... 

*Målene...med denne side og min rejse, er mangfoldige og ikke nemme at nedskrive i få ord*

Der er en del personlige mål, min egen udvikling som menneske, sider af mig selv der skal udforskes og udfordres.....
Forhåbentlig vil jeg finde den hylde der kan tilfredsstille min nysgerrige natur og holde mig fanget i den...eller måske jeg skal lære noget helt andet.
...men det skal jeg ikke kede jer med.

Mit ønske om at deltage i at udbrede kendskabet til alle vore skønne og underfundige dyr og den fabelagtige natur, har været med til at få mig til at lave denne side.

Denne sides primære formål... er at underholde...informere...og udfordre både mig selv som amatør-skribent og forhåbentlig læseren til at være deltagende på de niveau, der nu måtte opstå.

Jeg er åben for alle idéer....

Måske du gerne vil ud at rejse, men ikke rigtig kan finde modet til at gøre det... ligesom jeg selv har haft det i mange år.
- og måske mine fortællinger kan være med til at få flere til at tage ud og opleve verden på egen hånd.
Nogle vil måske blive tilfredsstillet af mine fortællinger eller blive afskrækket..hvem ved.. for jeg ved jo heller ikke selv, hvad jeg har i vente.
Gerne hører jeg fra mennesker der har gode idéer til hvad jeg skal foretage mig eller vil hjælpe mig på min vej frem...verden er så stor, så stor og dog oplever vi ofte hvor lille den kan være, så måske jeg kan gøre en hjælpsom sjæl en tjeneste i gengæld...på én eller anden måde.