Tilbage til dagbog Grønland
	Til oplevelser Grønland

* - og når man så skal, så har man pludselig ikke tid længere*

Aktiviteten kommer nærmere, og det arbejde jeg længtes efter at komme i gang med, ligger nu lige rundt om hjørnet. Men nu har jeg pludselig masser at ta' mig til...
 

   
Det er god træning at løbe heroppe, for det går op og ned ad bakke hele tiden, så både kondi og muskler har nok at tage sig til ! 

Finn gav mig en byrundtur og  introducerede mig for ét af turist bureauerne som den nye vandrehjemsvært, og straks sendte de mig på en lille sejltur til bygden Ilimanac. Jeg kommer jo til at vejlede turisterne i de forskellige ture, så det er godt for mig at kende lidt af dem, mente de. Så næste morgen skulle jeg altså ud at sejle.

 - og så havde jeg jo lovet Thorvald, at jeg ville komme og hjælpe med at male hans båd, men tågen kom i vejen, så jeg udsatte det... og da vi så fandt en dag.. skulle han ud at sejle. Men jeg kunne jo ta' med...  :o)
Så det blev til endnu en sejltur. Denne gang var der bare "lidt" arbejde forbundet med det.

 

Jesper kom i sin tid i den tro, at han skulle være pædagog. I dag tørrer han bl.a. fisk, som han eksporterer, som de velkendte tørfisk til hunde. På et tidligere tidspunkt havde han lavet en masse rammer til at tørre fiskene på, nu skulle der borde til rammerne og halvtag over..og det var alt det træ der skulle transporteres.

- det var, at få det af igen, der gav arbejdet!!
Der var nemlig ingen lastbil til at tage imod, så der var kun én måde: .... ét bræt ad gangen... - og vi fik samlet nogle bunker !!!

Vi fandt hurtigt ud af at bruge brandmands-faconen og så gik det ellers derudaf....
Det var en lang dag, der startede med en masse ventetid kl. 10 om formiddagen og endte kl. 24 efter hårdt arbejde. Men det var en god dag og vejret var helt på vores side.

Hundefronten er desværre lidt sørgelig, for Miki bliver aldrig en stor slædehund.... 

Først  mistede Pjevs en hvalp der var kommet for langt væk og for tæt på én af de andre hunde...

- og så blev min lille Miki syg fredag og om søndagen havde han lagt sig til at dø under en sten. Finn ville ha´været hos dyrlægen om mandagen, men det nåede han desværre ikke.
Jeg sad længe med ham og forsøgte at få ham til at drikke lidt vand og spise lidt mad, men han havde givet op. 
Han var så syg, at jeg næsten troede han ville dø i mine arme. Han blev kun 7 uger.
Så mærker man, at man ikke skal knytte sig for meget til hvalpene... men det er svært, for de er jo så nuttede.

Vi havde ellers været dygtige og lavet et nyt hundehus...

Men så er der heldigvis også sådan nogen som ham her :