Tilbage til dagbog Grønland
	Til oplevelser Grønland

*Der er ét bestemt tidspunkt på året, hvor byen egner sig til turister*

Overalt i og omkring byen risler der små vandløb. Det er smeltevandet fra fjeldene. Det løber ned at de skrå gader og på græsplænerne under sneen... der er vådt alle vegne og man går ofte omveje for at komme til sit tørskoet til sit mål. 

Hundene prøver at finde en tør plet.. - og stanken er ubeskrivelig!
Skraldet kommer til syne under sneen og overalt ser der forfærdeligt ud. 
Heldigvis gør mange en indsats og får ryddet op inden turisterne kommer.
Hundene ser ikke just nuttede ud i denne tid!

Mums!
Dagens ret står på fiskerester fra hotellet - og lille Miki er blevet stor nok til at spise de voksnes mad.

På hundefronten kan jeg også nævne, at Naja har fået sine hvalpe. 5 stk. 
Mikisoq var flyttet ind i hendes hundehus, så hun fødte under en sten i en lille fordybning hun havde gravet. Vi gav hende et rensdyrskind, men hun vil hverken bruge det eller det andet hus.
Så vi må håbe at hun kan holde dem varme nok...men hun gør vist sit bedste.

Ugen startede rigtig sjovt med årets første orienteringsløb. Ruten var i fugleflugt på 3,8 km. eller ca. 5 km. rundt i byen. Når sneen i fjeldene er smeltet, rykker løbet mere ud af byen.
Jeg løb sammen med Naja (- ikke at forveksle med hunden!!), der viste mig hvordan det foregik.
Nogle steder kunne det godt betale sig, at skyde genvej og det gjorde vi skam også... men vi slap ikke for de mange og meget store vandpytter .. ét sted sank vi i til anklerne;
 "bare løb videre, det bliver varmt lige om lidt" sagde Naja - og det havde hun ret i.
Først blev tæerne næsten et følelsesløse af det iskolde vand, men efter få minutter var det som at have varmt vand i skoene.. og det gjorde det kun sjovere, at man nu kunne løbe gennem alle de store vandpytter, man ellers prøver at undgå.
Vi løb rigtig godt, taget i betragtning at jeg ikke havde prøvet det før - lige indtil efter 3. sidste post, hvor jeg, i bedste Bambi-stil, gled i noget mudder og forstrakte en sene i knæet.
Jeg løb videre, men jeg vidste godt, at jeg ikke ville komme til at løbe de næste mange dage.

Øv.....

Efter et par hviledage havde Finn arrangeret endnu en flyvetur for mig.
Det blev til en "På job med en helikopter-pilot"-tur og jeg fik set lidt af de bygder der hører  til Ilulissat.

Finn stod nede ved hundene og vinkede til os da vi kom hjem...man kan lige ane ham som en lille prik.

-  og så er jeg flyttet hjemmefra.

Jeg har fået "min" lille lejlighed. En lille skæv lejlighed med te-køkken og bad... lidt á la mit kollegieværelse i hjemme i Albertslund... he he...
Den første time efter Finn var gået, følte jeg mig meget alene i mine nye omgivelser... men så fik jeg flyttet rundt på nogle ting og nu tror jeg faktisk jeg bliver glad for at være der... lige bortset fra, at der ikke er noget tv - godt man kan se film på sin computer!!