Tilbage til dagbog Grønland
Til oplevelser Grønland

*Fint besøg...på afstand*

 

Først blev jeg og Helle inviteret med på en tur til Eqi. 
Her ligger "Nordre bræ" og den kælver hele tiden. Når der falder is af bræen, kalder man det at kælve.
Nordre bræ er ca. 5 km. lang og ca. 100 m. høj på det tykkeste sted af isen !

Turen derop tager ca. 3 - alt afhængig af hvor meget is man skal sejle igennem på vejen.

Det er skønt at sejle heroppe, vandet ligger blikstille og sceneriet er konstant smukt og betagende.

Man kan sætte sig i læ og blive gennembagt af solen, eller stille sig i vinden og blive gennemblæst af den friske kølige luft.

 


Vi havde taget Oreo-kager  og figen-kager med... mums



En daser på dækket.. dejlig varmt og myggefrit!


Helle bliver blæst igennem.


Når man ankommer ligger man stille udfor bræen og bare lytter til isen der  knager og brager, ind imellem lyder der smæld, der minder om fyrværkeri eller torden... og man sidder konstant på nåle, med blikket stift rettet mod isen, for at få lov at se de kæmpe stykker af is falde i vandet. Man bliver næsten nødt til at bryde ud, i enten klapsavler eller jubelråb... nok lige så fjollet som at klappe i en biograf, men alligevel er det noget man føler man bør gøre, bare fordi det er så storslået.

Jeg nåede desværre ikke at tage billeder af selve kælvingen, men på denne isklump, kan man se hvor meget vandet kommer i bevægelse, lige efter en kælving.

Vi spiste frokost, og kiggede igen lidt på bræen - og vi var heldige. Der faldt et stort stykke af, der gav lidt bølger og plask på de omkringliggende isbjerge og vi fik at mærke, hvor hurtigt bølgerne når båden. Netop af denne grund, sejler man ikke for tæt på. Man ved ikke hvornår der falder et så stort stykke af, at det kan vælte båden omkuld. 
Kun en tåbe, frygter ikke isen.

 

Jeg havde meldt mig til Orienteringsløb... men helt ærligt?! Formen er ikke lige den jeg håbede og troede så stærkt på i vinters... så jeg meldte mig til at hjælpe til ved løbet i stedet. Jeg fik æren af at betjene alle med en sød tand, med Thrine's hjemmebag og andet mundgodt.

Løbet blev åbnet af Orienteringsklubbens formand sammen med byens borgmester og det blev gjort på både dansk. grønlandsk, tysk og engelsk. De var en del løbere fra udlandet.



Alle løbere samles...

 



..og da starts skuddet går, løber de alle som små flittige myrer til alle verdenshjørner.

Det første løb var et point-løb, hvor det gjaldt om at samle så mange poster som muligt på tid, og var mest for at åbne løbet.

Dagen efter var det mere alvor. Nu gjaldt det nemlig Grønlandsmesterskaberne. 

Esben (min boss) fik 3. pladsen.- og Ole (med de fine kyllingeben) blev Grønlandsmester for sin gruppe.

Thrine var lidt gnaven da hun kom i mål, for tågen var kommet så pludseligt og var så tæt, at hun valgte at gå hjem. Man kan nemt fare vild når tågen bliver så tæt.

Sidste løb var midnatsløbet, der som navnet næsten siger, starter ved midnat. Det længste løb var på 20 km. og slutter ved ca. 4-tiden når de sidste er nået i mål.
Desværre var der også denne nat meget tåget, så jeg bestemte mig for at blive hjemme og hygge i varmen.

Lørdag blev alle guider og andre med tilknytning til turisterne, inviteret til Hotel Arctic's grønlandske grill.

Det var rigtig lækkert... ikke mindst den fænomenale chokoladekage de laver!!!


Piger med kager!


Her demonstrerer Christian kunsten at lave en grønlandsk kaffe. Jeg skal forsøge at komme op at tage et billede af den når det igen bliver lidt mørkt om aftenen, for man kan ikke se på billedet at der er ild i spiritussen.

- og så skal jeg i øvrigt også smage den !!!


Aftenen blev bestemt ikke dårligere, da der var én der råbte "hval" og vi alle strøg ud på terrassen, for at se to pukkelhvaler boltre sig i vandet, lige nedfor hotellet.
Vi var alle meget benovet over deres besøg


 

Og vi fik også et andet fint besøg ...

Deres kongelige højheder Frede og Mary, Prinsen og Dronningen, lagde til lidt udenfor byen. De havde været på Disko øen for at køre hundeslæde. Deres program indeholdt ikke Ilulissat, så noget offentligt besøg var det ikke. Men det holdt ikke alle småbådene fra, at sejle ud og hilse på... mens vi andre stod inde på land og knipsede billeder som en anden flok paparazzier.

Et par dage efter mødte jeg en vaskeægte fotograf, der dækkede rejsen. Han kunne fortælle, at de nær ikke var kommet til Qanaq - kronprinsens "andet hjem" på grund af tåge..og det ville ikke ha' været popolært!

 

- og så har det været nationaldag heroppe - det var d. 21. juni som også er den dag solen står højst på himlen. Det bliver fejret med musik og opvisninger i kajak-vending, trommedans, sæl-partering og musik andre festlige sager... men jeg kom til at sove for længe den dag, og vågende desværre for sent... hrrmph!